Wednesday, December 9, 2009

Slow cooker – hvad er det?

En såkaldt ’slow cooker’ er – på dansk – nærmest en form for elektrisk høkasse. Det er en tyk porcelænsskål med glaslåg, der bliver opvarmet af en ydre metalskål,  der indeholder et varmelegeme. Temperaturen er normalt fra ca. 75 C på ’lav’ til ca. 95 C på ’høj’.

Fordelen ved en slow cooker er at den koger maden meget langsomt, og man kan derfor fx sætte en gryderet over om morgenen inden man går på arbejde – og roligt lad den passe sig selv da den ikke koger tør eller brænder på. Smagen udvikles helt anderledes ved en lang kogetid, og tilberelsesmetoden er især velegnet til billige udskæringer af kød og til rodfrugter. I et dansk køkken er den ualmindeligt velegnet til typisk dansk vintermad; simreretter, stuvninger, grydesteg, kraftige supper, grød og lignende.

Slow cookers er ret ukendte i Danmark – endnu. Den første udbredelse havde de især i USA sidst i halvfjerdersene og først i firserne – ofte solgt under brand-navnet ’Crock Pot’. De har fået renæssance de senere år, også i Europa. Jeg har ikke kunnet finde nogen til salg i Danmark, men har købt min slow cooker gennem Amazon i England (amazon.co.uk). De er relativt billige, fx 250 kr. For en lille og knap dobbelt så meget for næste størrelse på 3,5 liter.

Med hensyn til størrelse, så er en lille på ca. 1,5 liter tilpas til 1-2 personer. Man kan også lave stuvninger op til 4 portioner i denne størrelse, men hvis man normalt laver mad til fire, bør man starte med et nummer større, 3,5 liter. Næste størrelse er 6,5 liter, som er bedst til meget store husholdninger. Jeg vil anbefale at man køber i hvert fald en lille størrelse til dagligt brug – og evt. også et nummer større hvis man  bliver glad for at lave mad med en slow cooker. Dels giver det mere frihed til gæstemad – og vil man fx lave fyldt peberfrugt/squash/græskar til to personer eller koge suppefond (en anden idéel brug) er den lille 1,5 simpelthen for lille. Det samme gælder større husholdninger; 3,5 liiter til det meste af det daglige og en 6,5 liter til det ekstra og til gæstemad.

Det er en lidt anden oplevelse at lave mad med slow cooker. Man kan vælge retter med et minimum forberedelse og smide det hele i på en gang – eller tage sig tid til at brune kødet og/eller grønsagerne, koge panden af og smage saucen til. Det primære er, i min erfaring, at selvom der ikke nødvendigvis er mindre arbejde totalt set med at lave mad i en slow cooker, så ligger det meste af tilberedelsestiden tidligt, måske endda dagen før, og der er meget mindre stress og jag i køkkenet lige før man sætter sig til bords. Det er både godt for nydelsen og fordøjelsen af maden – og super når man har gæster.

Hvordan man laver mad i en slow cooker

Hvordan fungerer en slow cooker?
Maden tilberedes i en tyk porcelænsskål, der bliver varmet op ved hjælp af en ydre metal ’gryde’ hvis bund og sider indeholder et varmelegeme. Skålen lukkes med et løstliggende glaslåg. En slow cooker varmer maden til mellem ca. 75 C på ‘lav’ og  95 C på ‘høj’. Det betyder lange kogetider – mange retter kan tåle at sættes over om morgenen  og dermed være klar når man  kommer hjem. Det vil sige en kogetid op til 8-10 timer. Kombinerer man med en timer, kan man, afhængigt af om ingredienserne kan tåle at stå ved stuetemperatur, sætte det over om morgenen og starte kogningen senere på dagen.

Alle slow cookers har mindst to indstilinger; lav (’low’) og høj (’high’). Nogle har derudover en mellemindstilling og/eller en ’hold-varm’ (’warm’) indstilling.  ’Lav’ er den laveste temperatur man bør tilberede kød ved med hesyn til at dræbe skadelige bakterier. Derfor kan ’hold-varm’ indstillingen kun bruges efter maden er tilberedt og kun i op til 2 timer. Nogle opskrifter anbefaler at man tilbereder på ’høj’ den første time for at sørge for at kød kommer op på en en tilstrækkelig høj temperatur tilstrækkelig hurtigt. Det er min opfattelse at kød i portionsstørrelse som en kotelet eller kylligebryst, eller i tern, er sikkert nok kogt på lav i mange timer – mens fx en poussin (en ”mini kylling”) vil jeg anbefale bliver varmet godt igennem på høj varme den første times tid.

Hvad kan man lave?
Den lave temperatur betyder længere kogetid, og dermed at smagen udvikler sig anderledes end ved hurtigt tilberedte retter. Fordelen kommer især til udtryk ved stuvninger med kød såsom spidsbryst eller slag – kødet bliver mørt og saftigt og smagen bliver dyb og intens. Også klassikere baseret på oksefars som fx millionbøf eller chili con carne vinder meget ved den lange kogetid. Stuvninger med bønner og linser, pocheret fisk, suppefond, grød og varme drikke såsom gløgg er også velegenede kandidater for tilberedelse i en slow cooker.

Hvordan gør man?
Den hurtige måde er at skære kød og grønsager ud i passende størrelser, komme det i slow cooker’en, og enten hælde en dåse suppe (eller udrørt pulversuppe) over, eller varme et krus vand og tilsætte bouillon plus krydderurter og krydderier, evt. lidt jævning, og hælde over kød og grønsager. Det skal være mindst lige akkurat næsten dækket af væske. Sæt slow cooker’en på lav i 6-9 timer.

Den ikke helt så nemme men stadig afslappade metode er at brune kødet på en pande. Læg kødet i slow cooker’en. Brun/steg andre grønsager der har behov for dette, fx løg. Kog panden af med bouillon eller vin, plus vand. Smag til med krydderurter og krydderier og evt. lidt jævning. Hæld over det og rør rundt. Det skal være mindst lige akkurat næsten dækket af væske. Sæt slow cooker’en på lav i 6-9 timer.

Begge metoder kan give en udmærket aftensmad. Bruning af kød og grønsager giver en dybere/mere intens smag, og det ser pænere ud. Personligt foretrækker jeg det sidste, men jeg gider også bruge tid på at lave mad. Har man travlt eller midre interesseret i madlavning, så er den første metode stadig ganske udmærket.

Slow cookers har fået et ry for at kunne tilberede mad mens man er på arbejde. Det kan de også, men med så lang kogetid kan man regne med at fx grønsager bliver meget godt gennemkogt. En del retter bliver overordnet set bedre ved relativt kortere tid – fx 4-5 timer. Selvom kød sagtens kan tåle længere tid, bliver grønsager bedre, og krydderurter smager af mere, ved lidt kortere tid. Man må individuelt afveje med sig selv hvad der er vigtigt. Fx kan man smide alt i gryden om morgenen og have varm, men måske lidt kedelig, mad om aftenen. Eller man kan forberede grønsager klar til at koge separat når man kommer hjem fra arbejde og forkoge dem inden de bliver tilsat kort før servering, samt smage saucen til. Lidt mere arbejde, der gør det lidt mere lækkert – det er op til forventningerne og den tid man kan lægge i det.

Udover kødstuvninger kan man også lave fx grød, koge bønner, bruge slow cooker’en som vandbad til patéer og desserter, lave gløgg, pochere fisk, lave engelsk ’Christmas Pudding’ og lave marmelader og chutney.

Fisk skal have relativt kort tid. Typisk tilbereder man først eventuelt grønsagstilbehør, og derefter tilsættes fisken så den kan dampes i 10-30 min. Samlet set er tager fisk sjældent mere en 2 timer.

Morgengrød kan sættes i blød aftenen før, og ved hjælp af en timer kan sættes til at koge på et passende tidspunkt i løbet af natten.

Bønner kan koges stille og roligt i en slow cooker. Personligt ser jeg ikke en stor fordel frem for at koge i en gryde, men med en slow cooker er dejligt stress-fri – det gør ikke noget hvis man glemmer den en times tid.

Patéer, samt ’puddings’ og andre desserter kan laves i vandbad – det er én god grund til at købe en stor slow cooker foruden en lille; så man kan få plads til en lille form indeni slow cooker skålen.

Gløgg og andre varme alkoholiske varme drikke kan med fordel både tilberedes og holdes varme i en slow cooker.